EN 1090 er den europæiske standard, der fastlægger, hvordan bærende stål- og aluminiumskonstruktioner skal fremstilles, ikke hvordan de skal dimensioneres. Den består af fem dele: del 1 fastlægger reglerne for CE-mærkning af en konstruktionskomponent, del 2 og 3 angiver de tekniske krav til stål og aluminium, og del 4 og 5 omhandler koldformede plader. Når en leverandør angiver, at vedkommende er certificeret, betyder det, at et bemyndiget organ har auditeret virksomhedens produktionskontrol i henhold til del 1. Hvad denne erklæring rent faktisk betyder for dig, afhænger af to ting, som ingen nævner i markedsføringsteksten: hvilken udførelsesklasse certifikatet dækker, og om det dækker det materiale, du køber.
Det meste af det, der offentliggøres om standarden, forklarer, hvordan en producent bliver certificeret, og dette emne behandles længere nede, for at vide, hvad en leverandør har måttet gennemgå, er halvdelen af at forstå, hvad certifikatet er værd. Det sværere spørgsmål dukker som regel op senere: Du har et udbudstilbud liggende foran dig med et certifikat vedlagt, og du skal afgøre, om det gælder for den konstruktion, du rent faktisk køber.
Hvad EN 1090 egentlig er
EN 1090 er en harmoniseret europæisk standard for udførelse af stål- og aluminiumskonstruktioner, hvor »udførelse« dækker over fremstilling, svejsning, overfladebehandling, samling og montering. Den hører under forordningen om byggevarer, og det er netop grunden til, at den overhovedet findes: enhver bærende konstruktionsdel, der markedsføres i EU, skal være forsynet med en CE-mærkning, og EN 1090-1 er vejen dertil.
Ordet »udførelse« spiller en central rolle i den sætning. Standarden angiver ikke for en ingeniør, hvor tyk en bjælke skal være, eller hvilken belastning en gangbro skal kunne bære. Den angiver for en fabrik, hvad den skal kontrollere, dokumentere og bevise, når den omdanner ingeniørens tegning til en fysisk konstruktion, og den angiver for et bemyndiget organ, hvad der skal kontrolleres.
For en offentlig kunde er den praktiske konsekvens helt klar. En konstruktion, der ikke er certificeret i henhold til EN 1090-1, kan ikke lovligt CE-mærkes, og en komponent, der ikke kan CE-mærkes, kan ikke lovligt installeres i et byggeprojekt i EU. Derfor indgår certifikatet i udvælgelsen af tilbudsgivere, længe før nogen overhovedet ser på prisen.
De fem dele, og hvilken af dem der dækker aluminium
De fleste artikler om emnet nævner tre dele og stopper der. Der er fem, og de to, der bliver udeladt, har betydning, hvis dit projekt omfatter terrassebrædder eller facadebeklædning ud over selve bygningen.
| Del | Hvad det dækker | Vigtigt at vide, når du køber |
|---|---|---|
| EN 1090-1 | Overensstemmelsesvurdering, CE-mærkning | Altid |
| EN 1090-2 | Udførelse af stålkonstruktioner | Stålspændvidder og -støtter |
| EN 1090-3 | Udførelse af aluminiumskonstruktioner | Broer, gangbroer og platforme af aluminium |
| EN 1090-4 | Koldformede stålplader | Tækkning af tag, vægge og gulv |
| EN 1090-5 | Koldformede aluminiumsplader | Tækkning af tag, vægge og gulv |
For en gangbro, gangvej eller udsigtsplatform i aluminium er det EN 1090-3, der i øjeblikket findes i 2019-udgaven, der danner grundlag for arbejdet. Den dækker konstruktioner fremstillet af valset plade, bånd og plader, ekstruderede profiler, koldtrukne stænger, stænger og rør samt smedegods og støbegods, som tilsammen udgør alle elementer i en svejset aluminiumsbro. Den gælder både for konstruktioner, der udsættes for overvejende statisk belastning, og for konstruktioner, der udsættes for udmattelse, og det er netop det sidste tilfælde, der vildleder mange: En gangbro med et par hundrede overgange om dagen udgør et udmattelsesproblem, ikke et statisk problem.
Her ligger faldgruben i et certifikat. EN 1090-1-certificeringen udstedes for et bestemt anvendelsesområde, og dette anvendelsesområde angiver materialet og udførelsesklassen. En fabrikant, der er certificeret til stålkonstruktioner i henhold til EXC2, er fuldt ud certificeret, men dette certifikat siger intet om virksomhedens ret til at CE-mærke en aluminiumsbro. Læs beskrivelsen af anvendelsesområdet, ikke logoet.
Hvad EN 1090 ikke omfatter
Den absolut mest udbredte misforståelse i udbudsdokumenter er, at man opfatter EN 1090 som om den omhandler dimensionering. Det gør den ikke. Dimensionering af aluminiumskonstruktioner er omfattet af Eurocode 9, der er offentliggjort som EN 1999, og de to standarder behandler forskellige emner.
Eurokode 9 fastslår, om konstruktionen er tilstrækkeligt stærk: tværsnitstørrelser, samlingskapacitet, nedbøjning, udmattelseslevetid, stabilitet. EN 1090-3 fastlægger, om den konstruktion, der ankommer til byggepladsen, er den, der er beskrevet i Eurocode 9: den rigtige legering og hårdhed, svejsninger, der opfylder det specificerede kvalitetsniveau, tolerancer inden for det tilladte interval, overfladebehandling udført som specificeret samt dokumentation, der beviser alt dette.
En specifikation, der kræver certificering, men aldrig nævner Eurocode 9, stiller krav om korrekt udførelse af en udefineret konstruktion. En specifikation, der nævner Eurocode 9, men udelader EN 1090, stiller krav om en korrekt beregning uden kontrol med, hvad der svejses. Begge forekommer i virkelige udbud, og begge er dyre at rette op på efter tildelingen.
Udførelsesklasser: Hvad ændrer EXC1 til EXC4?
Udførelsesklassen er den del af standarden, der rent faktisk bestemmer prisen, leveringstiden og omfanget af den kontrol, som din konstruktion gennemgår. Der er fire klasser, fra EXC1 til EXC4, og klassen vælges ud fra konsekvenserne af en svigt: hvor mange mennesker der berøres, hvordan konstruktionen belastes, og hvad der sker, hvis en svejsning svigter.
| Klasse | Typisk opbygning | Svejsekvalitetsniveau |
|---|---|---|
| EXC1 | Enkle dele med begrænsede konsekvenser | EN ISO 3834-4 |
| EXC2 | Almindelige bygninger, lette konstruktioner | EN ISO 3834-3 |
| EXC3 | Offentlige broer, konstruktioner med stor belastning fra menneskemængder | EN ISO 3834-2 |
| EXC4 | Ekstreme konsekvenser af en fiasko | EN ISO 3834-2 |
Overgangen fra EXC2 til EXC3 er ikke blot en formalitet. Den hæver det krævede kvalitetsniveau for svejsning, skærper godkendelseskriterierne for svejsefejl, udvider omfanget af ikke-destruktiv prøvning, strammer dimensionstolerancerne og udvider den dokumentation, der skal ledsage komponenten. En producent kan fremstille en fremragende EXC2-konstruktion og alligevel være ude af stand til at godkende den samme konstruktion på EXC3-niveau, fordi forskellen ligger i kvalitetssystemet snarere end i svejserens hænder.
Når der er tale om en offentlig fodgænger- eller cykelbro, er EXC3 den klasse, som en bestiller bør forvente at se, og det er en god idé at angive dette eksplicit i udbuddet i stedet for blot at gå ud fra det. De fire klasser udgør en europæisk ramme, men det nationale bilag i det land, hvor broen skal opføres, har indflydelse på, hvordan klassen vælges, så et norsk og et litauisk projekt kan ende med forskellige resultater ud fra det samme udgangspunkt.
Hvorfor udførelsesklassen er afgørende for svejsestandarden
Standarden fastlægger ikke sine egne svejsebestemmelser. Den henviser til EN ISO 3834 og vælger niveauet ud fra udførelsesklassen, hvilket er årsagen til, at de to standarder altid nævnes sammen og konstant forveksles med hinanden. ISO 3834-2 dækker omfattende kvalitetskrav, 3834-3 standardkrav, 3834-4 grundlæggende krav, og overgangen fra EXC2 til EXC3 flytter en svejsevirksomhed fra det mellemste niveau til det øverste.
I praksis indebærer dette trin, at der inddrages en kvalificeret svejsekoordinator, at svejseprocedurespecifikationerne er godkendt gennem prøvning snarere end på baggrund af tidligere erfaringer, at svejseres kvalifikationer holdes ajour i forhold til de specifikke samlingstyper, og at der er sporbarhed fra certifikatet for grundmaterialet helt frem til den færdige svejsning. Aluminium sætter standarden endnu højere, fordi metallet er langt mere følsomt over for varmetilførsel og overfladebehandling, end konstruktionsstål er.
Bag alt dette ligger der en konstruktionsmæssig beslutning. En konstruktion, der samles med boltforbindelser i stedet for svejsninger på byggepladsen, sikrer, at alle svejsninger udføres i et kontrolleret fabriksmiljø, hvor kvalitetssystemet gælder, og dokumentationen udarbejdes som en del af produktionen. Svejsning på byggepladsen ved en offentlig bro indebærer, at man skal genskabe disse forhold på en flodbred i november, hvilket er muligt, men sjældent billigt.
Hvordan en fabrikant bliver certificeret, og hvad certifikatet beviser
Certificeringen starter på produktionsgulvet og ikke i en mappe. Producenten skal opbygge et fabriksproduktionskontrolsystem, der omfatter, hvordan indgående materiale modtages og spores, hvordan svejsere og svejseprocedurer kvalificeres, hvordan dimensioner og svejsninger kontrolleres, og hvordan hver eneste af disse kontroller registreres. I de højere udførelsesklasser kræver standarden desuden en svejsekoordinator med en passende kvalifikation, og dette betragtes som et navngivet ansvar snarere end en post i et organisationsdiagram.
Et bemyndiget organ gennemfører derefter en audit af anlægget i henhold til EN 1090-1, kontrollerer, at systemet rent faktisk fungerer i praksis og ikke blot er nedskrevet på papir, og udsteder FPC-certifikatet for et afgrænset anvendelsesområde. Certifikatet er ikke permanent. Det bemyndigede organ vender tilbage for at gennemføre overvågningsaudits, og certificeringen bortfalder, hvis systemet ikke længere vedligeholdes, hvilket er grunden til, at gyldighedsdatoen på et certifikat fortjener lige så meget opmærksomhed som logoet ovenover.
Derfra er kæden kort, og vage svar skaber ofte forvirring i kædens led. Med et FPC-certifikat kan producenten udstede en ydeevneerklæring for en komponent og anbringe CE-mærkningen. Erklæringen er producentens egen juridiske redegørelse for, hvad komponenten kan, og det er det underliggende certifikat, der giver erklæringen troværdighed.
Fabrikkens produktionsstyringssystem kan baseres på ISO 9001 eller på ISO 3834, men ingen af dem kan erstatte den anden. Begge er generelle kvalitetsrammer, og EN 1090-1 kræver et system, der er tilpasset standardens egne specifikke krav, så en leverandør, der tilbyder ISO 9001 i stedet for et EN 1090-certifikat, har besvaret et andet spørgsmål. Det er et rimeligt punkt at rejse i en afklaringsrunde snarere end en grund til at udelukke, da en fabrikant med et veludviklet ISO 9001-system normalt er den, der er tættest på certificering.
Ydeevneerklæringen er også det dokument, der oftest mangler i en leveret pakke, og det punkt, hvor overdragelsen går i stå, så den hører hjemme på listen over leverancer, som du aftaler med en leverandør af aluminiumsbroer inden underskrivelsen i stedet for i et telefonopkald to uger før åbningen.
Sådan kontrolleres et certifikat inden tildeling
Det tager cirka ti minutter, hvis man har udbudsbesvarelsen liggende foran sig.
- Find selve certifikatet, ikke en erklæring om det. Det skal angive et bemyndiget organ, være forsynet med et identifikationsnummer og angive en gyldighedsperiode.
- Læs specifikationerne. Her angives materialet – stål eller aluminium – samt udførelsesklassen. Begge dele skal stemme overens med det, du køber.
- Sammenlign udførelsesklassen med strukturen. En offentlig gangbro, der kun er certificeret til EXC2, er en konvertering, ikke en signatur.
- Spørg, hvilken udgave af EN 1090-3 aluminiumsarbejdet følger. Udgaven fra 2019 erstattede udgaven fra 2008, og et tilbud, der stadig er udarbejdet i henhold til den gamle udgave, tyder på, at dokumentationspakken heller ikke er blevet opdateret.
- Bed om et eksempel på en ydeevneerklæring fra et tilsvarende gennemført projekt. En leverandør, der har udstedt sådanne erklæringer, vil sende en inden for en dag.
Det sidste punkt sorterer feltet hurtigere end nogen af de andre. En certificering beviser, at systemet findes; en reel erklæring fra et reelt projekt beviser, at systemet er blevet brugt.
Hvad dette betyder for en bro eller gangbro af aluminium
Certificeringsomfanget er specifikt, og derfor er det værd at læse en leverandørs certifikatliste linje for linje. DR VERSLAS har et FPC-certifikat udstedt af Kiwa for strukturelle elementer og komponenter i aluminium i udførelsesklasse EXC3 samt et separat certifikat for stålelementer i EXC2, begge i henhold til byggevarereglerne. Konstruktionsberegningerne udføres i henhold til Eurocode 9, og samlingen sker ved hjælp af bolte i stedet for svejsning på byggepladsen, så den svejsning, som udførelsesklassen regulerer, finder sted på produktionsanlægget i Vilnius og ikke på selve broen.
To certifikater for to materialer i to forskellige klasser er den normale sammensætning af et reelt certificeringsomfang, og enhver leverandør af certificerede gangbroer af aluminium eller industrielle gangbroer og adgangsplatforme burde kunne vise dig den samme oversigt uden at skulle lede efter den.
Inden dit næste udbud sendes ud
EN 1090 er ikke et mærke, men et anvendelsesområde, der er knyttet til et bestemt materiale og en bestemt klasse, og det tager kortere tid at gennemgå dette anvendelsesområde end den afklaring, det forhindrer. Den specifikation, du offentliggør, bør angive den udførelsesklasse, du forventer, nævne Eurocode 9 ved siden af, så designaspektet er dækket, og opføre ydeevnedeklarationen blandt leverancerne i stedet for at antage, at den følger med konstruktionen.
Hvis en konstruktion allerede er omfattet af specifikationen, skal du tage det certifikat, du har modtaget, og kontrollere de to relevante linjer – materiale og klasse – inden evalueringsmødet og ikke først bagefter. Den certificeringsomfang og dokumentation vedrørende Eurocode 9, som DR VERSLAS er i besiddelse af offentliggøres i deres helhed netop med henblik på denne kontrol, og vores ingeniører gennemgår et udkast til specifikation i forhold til EN 1090-3 og Eurocode 9, inden det sendes ud på markedet.